Superstjerne i slægt med Kong Richard

fredag d. 27. marts 2015 kl: 11. 55 Af: Ritzau Fokus
 
Benedict Cumberbatch ses her ved kong Richard den tredjes genbegravelse, hvor skuespilleren havde en særlig rolle.

Benedict Cumberbatch ses her ved kong Richard den tredjes genbegravelse, hvor skuespilleren havde en særlig rolle. Foto: Rui Vieira/AP

Benedict Cumberbatch er fra samme slægt som kong Richard III, og derfor læste skuespilleren et digt op ved kongens genbegravelse.

I 1485 blev den britiske kong Richard III slået ihjel under et drabeligt slag ved Bosworth Field, og hele 527 år skulle der gå, før hans jordiske rester blev fundet igen under en parkeringsplads i byen Leicester i 2012.

Surrealistisk: Sherlock Holmes stoppede forbrydere nær Baker Street

Torsdag den 26. marts blev kong Richard III så igen stedt til hvile ved en historisk genbegravelse ved Leicester Katedralen, og her læste den Oscar-nominerede britiske skuespiller Benedict Cumberbatch et nyskrevet digt op til ære for kongen.

Det skriver den britiske avis Hello! Magazine.

Manden med det bemærkelsesværdige navn, karakteristiske udseende og dybe røst er 16 led ude i familie med kongen, og derfor blev den karismatiske skuespiller spurgt, om han ville læse det 14 vers lange digt op med titlen “Richard.”

Cumberbatch var meget beæret over oplæsningen, som “han så meget frem til,” og derfor havde han “fået en stor passion” for at vide mere om sin fjerne royale slægtning, som han skal portrættere i BBC-dramaserien “The Hollow Crown: The Wars of the Roses,” som får premiere i 2016.

Grevinde Sophie af Wessex, der er gift med dronning Elizabeths søn, prins Edward, og dronning Elizabeths fætter, prins Richard og hans kone, grevinde Birgitte van Deurs, der er af dansk oprindelse og født i Odense, overværede Cumberbatch læse digtet.

Sherlock-stjerne snyder sladderpressen: Er blevet far igen

Digtet er skrevet specielt til gen-begravelsen af den anerkendte poet Carol Ann Duffy, der er slået til ridder af det britiske kongehus.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu

Mest læste

Mest sete gallerier