Susan Boyle angrebet af en bande af teenagere

tirsdag d. 27. juni 2017 kl: 9. 21 Af: Louise Bennetzen

Stjernen er blevet angrebet af gruppen flere gange og de unge mennesker har blandt andet kastet brændende papir efter hende.

Den tidligere vinder af Britain’s Got Talent Susan Boyle er blevet terroriseret og angrebet af en bande af teenagere tæt på sit hjem i Blackburn i England.

Det skriver Edinburgh News i følge Newsbreak.dk.

Naboer har hjulpet stjernen, efter hun har været udsat for en række angreb. En talsperson for sangeren siger, at der er planer om at involvere politiet for at sikre stjernens sikkerhed.

Sygdom stopper sangfugl: Usikker på turné

Kastede sten efter hende

Et vidne, fortæller om at have set en gruppe af teenagere kaste sten efter stjernen, mens de råbte af hende, da hun sad i en bus. Vidnet har fortalt, at de unge også satte ild til et stykke papir og kastede det efter sangeren, mens de fornærmede hende på groveste vis.

– Jeg var på vej ind i centeret og Susan var på vej ud. De stod ved indgangen og sagde: “Hvorfor får du dig et par briller din grimme bitch?” Fortæller vidnet og fortsætter:

– Det er forfærdeligt. En anden gang omringede mellem 10 til 15 af dem hende og kastede ting efter hende. De satte ild til et stykke papir og kastede det mod hendes ansigt.

Piers Morgan forsvarer stjernen

Naboer har tidligere anmeldt gruppen til politiet, som man tror er drenge mellem 16 til 18 år, for deres truende opførsel. En nabo har fortalt, at hun også har været et offer for gruppen. De unge mænd er nemlig kommet med racistiske bemærkninger og kastet en glasflaske efter hende.

Susan, der bliver kaldet “SuBo” af sine fans, afslørede sidste år, at hendes naboer hjælper hende med småjobs og sikrer, at hun har det godt.

Piers Morgan forsvarede sangere på Twitter efter angrebene. Her skrev han: “Det er afskyeligt. Små nederdrægtige skadedyr.”

Diagnostiseret med Aspergers

Boyle blev diagnostiseret med Aspergers syndrom i 2012, der er en form for autisme. Folk, der lider af syndromet, har et permanent mentalt handikap, der påvirker hvordan personen ser verdenen og relaterer sig til andre personer.

Susan Boyle: Havde en politisk ukorrekt fest

Siden hun blev kendt i Britain’s Got Talent i 2009, har Boyle sunget for blandt andet Paven og Englands dronning. Hun har også sunget sammen med sit idol Elaine Paige.

Inden hun blev diagnostiseret med Asperger’s troede man, at hendes anderledes opførsel skyldtes manglende ilt ved fødslen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu