Susse Wold i grim ulykke

torsdag d. 26. oktober 2017 kl: 10. 07 Af: Elo Christoffersen
Susse Wold ulykke
Susse Wold kom galt afsted ved en rulletrappe. Nu har hun to brud. Her ses Susse Wold sammen med sin mand, Bent Mejding. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix.

Hun pådrog sig to brud.

78-årige Susse Wold har været ude for en grim ulykke.

Det skriver ugebladet Tæt På.

En hyggelig aften på Det Kongelige Teater i København sammen med vennen Chresten Speggers tog en uventet drejning.

Sammen skulle de se “Frøken Julie” med Henning Jensen, Amanda Collin og Kirsten Olesen i Skuespilhuset.

Så langt nåede de ikke.

Susse Wold har fødselsdag

Gik lige ud i luften

På parkeringspladsen på Kvæsthusbroen gik det galt ved rulletrapperne:

– Jeg går ud på en firkantet platform, der er belyst nede fra af nogle runde lamper. Det er ikke til at se, at der er et stort trin fra platformen og ned til gaden. Derfor går jeg med raske skridt lige ud i luften, fortæller Susse Wold til Tæt På.

Hun faldt og vred både sin ankel og fod.

To brud

På Gentofte Sygehus blev Susse Wold røntgenfotograferet.

Det viste sig, at hun havde pådraget sig to brud – et i anklen og et i knæet, skriver ugebladet.

Susse Wold er ved godt mod:

– Det er ikke noget stort og kompliceret brud. Men et brud er et brud – og jeg er ikke 17 år mere, forklarer Susse Wold til Tæt På.

Så meget tjente folkekært matador-par på villaen

Uheldet kommer lidt i vejen, da Susse Wold har travlt. Hun har blandt andet nogle foredrag og en koncert for AIDS-fondet.

Og så skal hun og gemalen, Bent Mejding, til Hawaii i december.

Del din kommentar

Forsiden lige nu