Sussi & Leo har svinget i 45 år

tirsdag d. 21. juni 2016 kl: 14. 15 Af: Elo Christoffersen

I 45 år har musikken svinget for Sussi & Leo. Deres unikke stil er videreudviklet til en trio.

I 45 år har Sussi & Leo optrådt med deres musikalske show – og de er gennem tiderne blevet kaldt mangt og meget. Dog har de aldrig været kedelige, for der er nemlig fest og farver over feltet.

Sussi & Leo startede i Leos kælder, hvor Leo spillede i et band, der hed Starfighters. Efter Sussi & Leo havde mødt hinanden i skolen, blev de kærester, og Sussi blev en del af bandet. De spillede i Starfighters i et par år, inden duoen Sussi & Leo opstod.

Fuldtidsmusikere som 18-årige

Sussi & Leo blev fuldtidsmusikere, da de var 18 år gamle. Da Sussi & Leo var blot 21 år, spillede de deres første job i Skagen; dog ikke på Skansen. Her begyndte de, da de var 28 år. Året efter blev den første langtidskontrakt underskrevet.

Travlt musikerpar afslører: Nu prøver vi noget HELT nyt

I 2003 stoppede de på Skansen efter 23 år på samme scene for at starte deres eget sted i Frederikshavn – RITZ. I 2014 fik de følgeskab af trommeslageren Thomas Ehrenreich, og siden har de tre videreudviklet og forfinet deres unikke stil og underholdt et forrygende antal mennesker hvert år.

Sussi & Leo klar med ny sang

Musikken har gennem de 45 år svinget med musik lige fra ”Smoke on the Water” og til ”Himmelhunden”.

I 2015 kunne både Sussi og Leo fejre 60 års fødselsdag, men alderen er kun et tal, og Trio Sussi & Leo tager nu fat på de næste 45 år.

Del din kommentar

Forsiden lige nu