Suzanne Bjerrehuus: -Jeg kan ikke tale

torsdag d. 11. januar 2018 kl: 19. 47 Af: Elo Christoffersen
Suzanne Bjerrehuus kan ikke snakke
Suzanne Bjerrehuus er for syg til at kunne tale, skriver hun på Facebook. Foto: Claus Bech/Scanpix (Arkivfoto)

Hun er helbredt for kræft. Men strålebehandlingen har lavet skader på stemmen.

Den tidligere model, tv-vært, forfatter, skuespiller og meningsdanner Suzanne Bjerrehuus er for syg til at kunne snakke.

Det skriver hun på sin Facebook-profil.

Dagens fødselar: Oliver Bjerrehuus

Bjerrehuus fylder 70 år den 22. februar. Nu fortæller hun åbent, at hun ikke kan tale med journalister, der gerne vil lave en artikel om hende i forbindelse med den runde fødselsdag:

– Som så mange andre tidligere cancerpatienter har også jeg døjet med nogle sen-skader af den strålebehandling, jeg fik for mere end 20 år siden. Jeg blev helt helbredt for kræftsygdommen, men især gennem det sidste års tid har jeg i stigende grad mærket en forsnævring af luftvejene. Det medfører, at jeg både får vejrtrækningsproblemer og stemmeproblemer, skriver Suzanne Bjerrehuus.

Derfor må pressen vente med at tale med hende indtil hun får det bedre.

Får kompetent behandling

Suzanne Bjerrehuus er i behandling:

– Jeg går nu til behandling hos kompetente læger på Bispebjerg Hospital og på Rigshospitalet og har tillid til, at jeg kommer i bedring i løbet af foråret, skriver hun.



Suzanne Bjerrehuus debuterede som skuespiller med stjernetegnsfilmen “I Tyrens tegn” i 1974.

Dagens fødselar: Suzanne Bjerrehuus

I 1980’erne var hun tv-vært på “Super chancen” på Danmarks Radio. Hun har også i flere år været vært på Eleva2toren, der en årrække var et populært underholdningsprogram på TV2.

Suzanne Bjerrehuus er gift med erhvervsmanden Asger Aamund og er mor til Oliver Bjerrehuus.

Del din kommentar

Forsiden lige nu