Syg Kirsten Lehfeldt taler ud

onsdag d. 7. marts 2018 kl: 12. 02 Af: Jørgen Rosengren

Siden 1. marts har Kirsten Lehfeldt været ude af forestillingen "Inden jeg fylder 67".

Den 65-årige danske skuespillerinde Kirsten Lehfeldt har meldt sig syg med stress.

– Hun har fået stress, fortæller teaterchef hos Landsteatret, Erling Mølgaard, til Kendte.dk.

Skuespiller sygemeldt: Trækker sig fra forestilling

Ved premieren på forestillingen “Inden jeg fylder 67” gik det galt:

– Et kvarter inde i forestillingen fik Kirsten Lehfeldt et blackout. Hun kunne ikke mere huske replikkerne. Så vi besluttede, at stoppe forestillingen på premieredagen, har teaterchef hos Landsteatret, Erling Mølgaard, tidligere fortalt til Kendte.dk.

Sygemeldt siden starten af måneden

Kirsten Lehfeldt har nu været hjemme siden starten af marts. Og det har – ifølge skuespillerinden selv – haft en gavnlig virkning.

– Jeg har det godt. Jeg fejler intet fysisk. Jeg har ikke sceneskræk og har gudskelov heller ikke haft det. Jeg kampsveder ikke, så bare rolig. Jeg har stresssymptomer, som jeg lytter til og har taget konsekvensen af, udtaler hun blandt andet til BT.

Men teaterchefen og Kirsten Lehfeldt har i fordragelighed fundet ud af, at det var bedst, at hun trådte ud af forestillingen.

Pia Rosenbaum træder til

Kirsten Lehfeldts rolle som Jane overtages af stykkets instruktør, Pia Rosenbaum:

– Det er en kæmpe rolle som Jane. Rosenbaum er den eneste, der kan lære replikkerne på så kort tid. Der var ingen andre med i overvejelserne til rollen. Og så er Pia Rosenbaum en dygtig skuespiller, sagde Erling Mølgaard.

Kirsten Lehfeldt: - Vi glæder os meget

“Inden jeg bliver 67” handler om den 66-årige Jane, der tager kampen op mod fordomme, om hvad man må og ikke må i hendes alder. Jane har en mission. Efter 30 år med fokus på karrieren og et noget tørlagt sexliv, har hun kastet sig ud på datingmarkedet, som der står i teatrets egen omtale af forestillingen. 

Onsdag 7. marts spiller forestillingen på Egnsteatret i Randers.

Del din kommentar

Forsiden lige nu