Sygdomsplaget kendis: Jeg vil svede medicinen ud

tirsdag d. 8. august 2017 kl: 17. 45 Af: Ritzau Fokus
BT
Ibi Makienok træner ikke for at få en god figur men for at sikre et godt helbred. Foto: Nils Meilvang / SCANPIX

Ibi Makienok har været ramt af flere alvorlige sygdomme, og når hun træner, er det for at leve længere.

Tv-værtinden Ibi Makienok er gået grueligt meget igennem de seneste par år, og den 42-årige kendis fortæller nu, at når hun begiver sig ned i træningscenteret, er det ikke for at se godt ud i bikini eller blive åleslank, men derimod for at få det bedst mulige helbred.

Det skriver Ibi Makienok i et opslag på Instagram.

– Jeg vil være stærk, jeg vil have mit blodtryk ned, jeg vil svede al den medicin, jeg har indtaget de sidste to år, ud, jeg vil mærke, at jeg lever, jeg vil være klar på livet, bokse mod det og vinde kampen, skriver kendissen til et billede, hvor hun sidder i et fitnesscenter i træningstøj.

Den 42-årige tv-vært blev i starten af 2015 ramt af dobbeltsidet nyresvigt. Ibi Makienok var alvorligt syg og indlagt i månedsvis, og den dag i dag er hun kronisk nyresyg.

I april blev den hårdt prøvede kendis hasteindlagt med blindtarmsbetændelse, og Ibi Makienok lægger heller ikke skjul på, at hun ikke træner for fornøjelsens skyld.

– Jeg træner, fordi jeg kan lide det – sagde ingen nogensinde, joker Ibi Makienok i opslaget.

– Jeg vil gerne være her lidt længere endnu, og selv om man ikke kan kontrollere sygdom og død, ulykker og tilfældige trælse ting, så kan jeg kontrollere, hvordan jeg tænker. Og det skal helst være positivt det meste af tiden, skriver kendissen i opslaget.

Ibi Makienok i spidsen for nyt tv-program om stærke følelser

Jeg træner fordi jeg ka lide det, sagde ingen nogensinde. Eller det ka godt være der er nogen der elsker det. Men det er jo ikke spor sjovt egentligt. Desværre er det nødvendigt. Ikke for at få bikinikrop, for mændene, for at blive åleslank. Jeg vil være stærk, jeg vil have mit blodtryk ned, jeg vil svede al den medicin jeg har indtaget de sidste 2 år ud, jeg vil mærke jeg lever, jeg vil være klar på livet og bokse mod det (og vinde kampen) og så er det sgu en dejlig følelse BAGEFTER…. når jeg trækker vejret helt ned i lungerne, ka mærke blodet bruse, har grinet, pustet og råbt (bandet højlydt) – så gør jeg noget for mig. For jeg vil gerne være her lidt længere – og selvom man ikke ka kontrollere sygdom og død, ulykker og tilfældige trælse ting – så ka jeg kontrollere hvordan jeg tænker. Og det skal helst være positivt det meste af tiden. Men alt med måde. Jeg snupper måske et glas rødvin iaften og en pose popcorn. 🍿🍿🍿🍿🍿🍿🍿🍷🍷🍷🍷🍷🍷🍷🍷🍷🙈Nu skal jeg til tandlæge – det er så en lidt vandret oplevelse. Bliver sen frokost idag – så napper en proteinbar i på vejen @easis_udentilsatsukker 🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️🤸🏽‍♂️#træning #opigen @stephanie.agger 💪🏼💋#LoakService #ad

A post shared by Ibi Makienok ⛓ (@planetibi) on

Ibi Makienok skifter karriere: -Ønsk mig held og lykke

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu