Syv uger gammel prins på job for første gang

tirsdag d. 7. juni 2016 kl: 11. 02 Af: Ritzau Fokus
 

Den syv uger gamle prins Alexander, som er søn af prins Carl Philip og prinsesse Sofia, havde sit første job til den svenske nationaldag.

For knap syv uger siden kunne det svenske kongehus byde endnu et nyt familiemedlem velkommen. Denne gang var det kong Carl Gustaf og dronning Silvias søn, prins Carl Philip, der stolt kunne fortælle, at hans kone prinsesse Sofia var nedkommet med en velskabt dreng.

Ærlig prinsesse: -Jeg blev mødt af en storm af had

Der gik ikke længe, før den lille prins fik navnet Alexander. Efter at prins Alexander kom til verden 19. april, har offentligheden dog ikke set meget til det nyeste medlem af Sveriges kongehus.

Glimt af den lille prins

Under den svenske nationaldag, som løb af stablen 6. juni, fik befolkningen så endelig lov til at få et glimt af den lille prins, der sammen med sin mor og far havde sin første royale arbejdsopgave. Her var den lille familie nemlig traditionen tro mødt op for at deltage i åbningen af portene til Stockholm Slot.

Ved åbningen kunne man se de glade og nybagte forældre, der stolt viste prins Alexander frem, som lå roligt i favnen på skiftevis mor og far under ceremonien. Prinsen var svøbt i et tæppe, mens prinsesse Sofia var iført en traditionel svensk blomstret kjole ud over en hvid skjorte.

Det er langt fra første gang, at Sveriges små prinser og prinsesser bliver vist frem, når portene bliver åbnet under den svenske nationaldag. Senest var det prinsesse Madeleine og manden Chris O’Neill, der for to år siden havde medbragt den dengang spæde prinsesse Leonore til festlighederne.

Prinsepar afslører hemmeligt projekt

Se billederne fra nationaldagen her.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu