Tårevædet Lukas Graham: – Du er den bedste kvinde

søndag d. 8. november 2015 kl: 7. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Lukas Graham. Foto: Per Arnesen/TV2.

Lukas Graham kunne ikke holde tårerne tilbage ved DMA. Foto: Per Arnesen/TV2.

Det kom bag på sangeren Lukas Graham, at hans mor pludselig stod på scenen ved Danish Music Awards.

Tårerne strømmede ned ad kinderne på sangeren Lukas Graham, da han og resten af bandet lørdag aften modtog deres tredje statuette ved Danish Music Awards.

Lukas Forchhammer Graham blev nemlig overrasket af sin mor, Eva, der gik på scenen i en trøje, der havde sangerens fars navn, Eugene, på ryggen.

Dansk verdensstjerne fylder 30 år

Faren døde i 2012 af et hjertestop.

– Jeg vender lige ryggen til dig et øjeblik, så du kan se, at Eugene også er med her i aften, sagde den stolte mor, og det satte gang i tårekanalerne hos sangeren.

Tårerne trillede ned af kinderne

Mens tårerne trillede ned af kinderne på ham, brød han ud i en hyldestrap på engelsk til sin mor.

– Du er den bedste kvinde, jeg nogensinde har kendt, rappede han blandt andet.

Lukas Graham-bandet kunne udover statuetten for årets udgivelse, også kalde sig vinder af årets danske popudgivelse og publikumsprisen.

Om den sidste pris sagde sangeren fra scenen.

– Uden at ville lyde arrogant, så er det jo den eneste pris, der er værd at vinde, for den er bestemt af fansne, de andre er bestemt af pladeselskabsfolk, sagde han.

Rapgruppen Suspekt blev de største prishøstere – hele fire statuetter blev det til for dem.

Populær dansk hitduo gæster Grøn

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu