Tag cyklen til Zulu Sommerbio

torsdag d. 23. juli 2015 kl: 7. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Næste weekend, 31. juli og 1. august, er det atter tid til årets to udendørs biografaftener med Zulu Sommerbio.

Sædvanen tro regner arrangørerne med stor tilstrømning og opfordrer derfor de, der kan, til at komme til Sønderborg Slotspark med enten cyklen eller gåben. De, der kommer i bil, kan passende parkere enten på Misses Plads ved det ny rådhus eller på skøjtebanens plads ved broen.

TV2 Zulu sætter storskærmen op på parkeringspladsen ved Sønderborg Slot. Hvis man vil sidde behageligt, kan medbringe puder, tæpper eller lave stole. Arrangørerne vil som sidste forsyne publikum med rigelige mængder plastikposer, sådan så man kan samle sit affald op efter sig.

Fredag aften står den svenske, prisvindende film ”Force Majeure” på programmet. Lørdag byder ligeledes på en prisvinder, nemlig den amerikanske Oscar-vinder ”Whiplash”. Begge aftener starter filmene klokken 21.30, men pladsen vil fyldes op allerede en time inden.

Der er gratis entre. Læs mere her.

Del din kommentar

Forsiden lige nu