Angelina Jolie

Her kan du læse en beskrivelse af og nyeste artikler om Angelina Jolie

 

Angelina Jolie Voight (født 4. juni 1975) er en amerikansk filmskuespiller og Goodwill Ambassador for FN’s Flygtningehøjkommissariat. Hun er blevet udnævnt til en af verdens smukkeste kvinder og hendes privatliv er meget omtalt i medierne. Hun har modtaget 3 Golden Globes, to Screen Actors Guild Awards og en Oscar. Hendes far er skuespilleren Jon Voight, som hun i en årerække ikke havde et specielt godt forhold til, men da Angelina fik hovedrollen i Tomb Raider manglede de en til at spille Lara Crofts far også kontaktede Angelina Jon Voight og han fik da hovedrollen og deres kontakt blev genoprettet.
Jolie er en af Hollywoods bedst betalte kvindelige skuespillere. Efter Cameron Diaz og Julia Roberts er hun den tredje skuespillerinde, der har krævet et honorar på $20 millioner pr. film, som hun fik for at indspille filmen Mr. & Mrs. Smith.
I august 2005 fik hun cambodiansk statsborgerskab på påbud af landets konge Norodom Sihamoni. Statsborgerskabet blev givet som en påskønnelse af hendes miljøarbejde i landet, men har ingen effekt på hendes statsborgerskab i USA.
Angelina Jolie har seks børn, hvoraf de tre er adopterede:
Maddox Chivan Thorntin – adopteret fra Cambodia den 10. marts 2002.
Zahara Marley – adopteret fra Etiopien den 6. juli 2005.
Shiloh Nouvel – eget barn med Brad Pitt, født 27. maj 2006.
Pax Thien Jolie-Pitt – adopteret fra Vietnam 15. marts 2007.
Knox Léon og Vivienne Marcheline – egne børn med Brad Pitt, født den 12. juli 2008.