Christian Bale

Her kan du læse en beskrivelse af og nyeste artikler om Christian Bale

 

Christian Charles Philip Bale (født 30. januar 1974) er en Screen Actors Guild Award-nomineret, Saturn Award-vindende walisisk-født britisk skuespiller, som har flere storfilm bag sig inklusiv Solens rige, American Psycho, Equilibrium, The Machinist, Batman Begins og The Dark Knight. Bale er kendt for sin evne til at ændre accent og lynhurtigt være i stand til at enten at tabe sig eller tage på (dette ses især i The Machinist, Batman Begins og Rescue Dawn). Før han fik succes med at spille Batman, medvirkede han mest i independent-film.
Bale blev først kendt, da han som 13-årig, da han spillede hovedrollen i Steven Spielbergs Solens rige, hvor han spiller en britisk dreng, som bliver væk fra sine forældre og efterfølgende havner i en japansk fangelejr under 2. verdenskrig. Bale har gennem årene opnået kultstatus. 10-års-jubilæumsbladet fra Entertainment Weekly valgte ham som en af “Top 8 Most Powerful Cult Figures of the Past Decade”, (“Top 8 over det seneste årtis mest magtfulde kultfigurer”), og skriver også om hans enorme kulstatus på internettet. I en afstemning blandt IMDb-brugere i 2007 blev han kåret som deres favoritskuespiller under 40 Entertainment Weekly har også udråbt Bale til en af “Most Creative People in Entertainment” (“Mest kreative personer i underholdsningsindustrien”) efter hans energiske præstation i American Psycho.