Timbaland

Her kan du læse en beskrivelse af og nyeste artikler om Timbaland

 

Timothy Z. Mosley (født 10. marts, 1971), bedre kendt som Timbaland, er en amerikansk komponist, producer og rapper hvis stil har påvirket både R&B og hip-hop og været med til at udviske grænsen mellem de to genrer og videre til pop og dance. Med sin samarbejdspartner Magoo, er han medlem af hip-hop-gruppen Timbaland & Magoo.
Timbaland er blevet sammenlignet med producere som Brian Eno, Phil Spector og Norman Whitfield, da han har været med til at redefinere lyden af en hel genre med en umidddelbart genkendelig lyd. Hans sange har ofte usædvanlige arrangementer, lyde og instrumentationer, bundet sammen af hans karakteristiske fornemmelse for rum og rytme. Ligesom Spector og Whitfield overskygger Timbalands produktioner til tider den udøvende kunstner og Timbaland bliver selv sangens stjerne. Med sangskriverne Steve “Static” Garrett og barndomsvennen Missy Elliott, har Timbaland været med til at skabe nogle af de mest succesfulde sange i moderne pop og urban musik, heribnaldt singler for missy Elliott, Aaliyah, Jay-Z, Justin Timberlake, Ludacris, Nelly Furtado, The Pussycat Dolls, Nicole Scherzinger og Keri Hilson.