Taknemmelig hertuginde jubler over opbakning

tirsdag d. 18. juli 2017 kl: 16. 01 Af: Ritzau Fokus
Britain's Prince Charles and and Camilla, Duchess of Cornwall, pose for a photograph to mark the Duchess's 70th birthday, in London, Camilla Parker Bowles, Prins Charles
Prins Charles' kone, hertuginde Camilla, fyldte 70 år mandag den 17. juli. Foto: Mario Testino/Scanpix.

Hertuginde Camilla, der er gift med Storbritanniens tronarving, prins Charles, fortsætter fejringen af sin 70-års fødselsdag på Instagram.

Prins Charles’ kone, hertuginde Camilla, fyldte 70 år mandag den 17. juli.

I anledning af fødselsdagen markerede det britiske kongehus mærkedagen ved at dele et portræt af prinseparret.

Den royale fødselar modtog masser af lykønskninger på den runde dag.

Prins Charles' fætter forlader sin gravide hustru

Delte endnu et fødselsdagsfoto

Det fik Clarence House, som er navnet på prinseparrets royale residens i London, til at dele endnu et fødselsdagsfoto.

Her sidder hertuginde Camilla iført jeans, hvid skjorte og en marineblå blazer på en skulptur af en løve i haven ved Clarence House.

– Tusind tak for alle lykønskningerne til Hendes Kongelige Højhed. For at markere anledningen udgiver vi endnu et foto, skriver Clarence House til billedet.

Kongehuset har også delt et videoklip, hvor mange af de farverige fødselsdagskort, som hertuginden har modtaget, bliver stablet på en mahognifarvet skænk.

– Hertuginden af Cornwall har modtaget så mange smukke fødselsdagskort. Tusind tak til alle jer, der har taget jer tid til at ønske Hendes Kongelige Højhed tillykke.

Hertuginde Camilla og prins Charles har tidligere været genstand for meget snak grundet deres relation, mens de begge var gift med andre.

Inden hertuginden blev royal, da hun giftede sig med prins Charles i 2005, var hun gift med officeren Andrew Parker Bowles, som hun fik to børn med.

Prins Charles var gift med den i dag afdøde prinsesse Diana, som han har prins William og prins Harry sammen med.

Se det nye fødselsdagsfoto her:

Thank you for all the birthday wishes for Her Royal Highness. To mark the occasion, we are releasing a second photo, taken in the garden of Clarence House.

A post shared by Clarence House (@clarencehouse) on


Afsløringen om prinsesse ændrer alt

Se videoklippet her:

The Duchess of Cornwall has received so many beautiful birthday cards. Thank you to all those who took the time to wish HRH a Happy Birthday. 🎉

A post shared by Clarence House (@clarencehouse) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu