Talentfulde juniorer bliver testet i Masterchef-køkkenet

tirsdag d. 3. november 2015 kl: 16. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Masterchef Junior har præmiere på TV3 den 9. november. Foto: TV3

Masterchef Junior har præmiere på TV3 den 9. november. Foto: TV3

Masterchef Junior vender tilbage til TV3 den 9. november

Det er 14 af de allerdygtigste junior-talenter, der møder hinanden, når Masterchef Junior er tilbage på TV3 mandag den 9. november klokken 19.00.

Den yngste deltager er kun 10 år, men det betyder ikke at dommerne, Thomas Castberg og Jakob Mielcke, har slækket på kravene. Der skal både talent, viljestyrke, kreativitet og hårdt arbejde til for at nå finalen.

Vidste du det? Det betyder P'et på din fjernsynsskærm

I Masterchef Junior er nerverne på højkant fra første sekund, når de 14 unge kokketalenter skal arbejde sammen to og to – og bliver præsenteret for en kæmpestor, grim havtaske, som skal tilberedes og serveres på kun 45 minutter. For deltagerne ved, at hvert sekund tæller, og at de risikerer at måtte forlade konkurrencen allerede efter første program.

Skal både laver avancerede desserter og mad til cirkus

Udfordringerne fortsætter igennem to uger, hvor de talentfulde juniorer både vil blive testet i avancerede teknikker i dessertkøkkenet og på, om de kan lave mad til mange på én gang, når køkkenet rykker til Cirkus Dannebrogs manege.

Konkurrencen kulminerer i den afgørende finale, hvor én af de tre tilbageværende deltagere, omgivet af familie og venner, endelig kan udråbes til vinder af Masterchef Junior.

Konkurrence i jul

Men den kulinariske underholdning fortsætter! For at komme i den helt rette julestemning følger TV3 nemlig Masterchef Junior op med Masterchef Jul. I det hyggeligt pyntede køkken mødes de bedste fra ‘MasterChef: Danmarks største madtalenter’ her i en konkurrence på klassikere som flæskesteg, æbleflæsk og vaniljekranse. Undervejs bliver de også kastet ud i discipliner som fransk julemad og fedtfattige varianter, mens finalen er en udfordring i at fremstille den ultimative moderne julemiddag på blot to timer.

Nedsmeltning i MasterChef-køkkenet

Masterchef Junior har sæsonpremiere mandag den 9. november klokken 19.00 på TV3

Masterchef Jul har sæsonpremiere mandag den 23. november klokken 19.00 på TV3

Del din kommentar

Forsiden lige nu