Tali Lennox’ kæreste fundet død

onsdag d. 12. august 2015 kl: 10. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Eftersøgningen af Ian Jones har varet i flere dage, før man endelig fandt liget af fotografen.

Eftersøgningen af Ian Jones har varet i flere dage, før man endelig fandt liget af fotografen. Foto: Diane Bondareff/AP

Tidligere model Tali Lennox’ kæreste, Ian Jones, er fundet død efter kajakulykken lørdag. Nu hylder den efterladte Lennox ham på Instagram.

Den tidligere fotomodel Tali Lennox, som er datter af Eurythmics-sangerinden Annie Lennox, var lørdag på kajaktur på Hudson River med kæresten, fotografen Ian Jones. Desværre endte det i et frygteligt drama. Parret kæntrede, og indtil nu har Ian Joes været savnet.

Men nu er liget af fotografen fundet. Det bekræfter politiet i Dutchess County overfor CNN.

Liget er blevet fundet i nærheden af Poughkeepsie Yacht Club i delstaten New York. Der er blevet foretaget en obduktion af liget, og det kan nu bekræftes at være Ian Jones, fortæller John Watterson fra politiet i Dutchess County.

– Obduktionen viser, at Ian Jones ikke har lidt noget traume eller smerter, skriver Watterson i den officielle pressemeddelelse.

– Der er ingen tegn på, at der er sket en forbrydelse. Eftersøgningen på Ian Jones er nu officielt slut, og hans død vil være beskrevet som en ulykke uden noget kriminelt bag, lyder det.

Tali Lennox skrev en rørende hyldest til sin kæreste på det sociale billeddelingsmedie Instagram tirsdag.

– Mit hjerte er knust. Min bedste ven, sjæleven og helt store kærlighed er ikke længere med mig. Lad os mindes denne smukke sjæl, skriver Tali Lennox og deler flere billeder af sig selv og Ian Jones.

Ifølge avisen Daily News kæntrede parret klokken 10 lørdag formiddag, og Ian Jones havde ikke redningsvest på. Kæresten Tali Lennox kom ikke selv til skade. Hun blev reddet af en forbipasserende båd.

Annie Lennox datters kæreste frygtes druknet

Den 22-årige tidligere model har været kampagneansigt for blandt andre Burberry. Parret har været kærester i en længere periode og boede til dagligt i New York.

Se Tali Lennox billeder på Instagram her og læs hendes rørende hyldest til afdøde Ian Jones nedenunder:

My heart is shattered. My best friend, my soul mate, my partner in crime & creativity, the LOVE & LIGHT of my life is no longer with me. All the love that has been sent to me is giving me the strength to get through this. I know that he is so so happy that I was safely rescued. I have eternal gratitude for experiencing a love from Ian that was so unbelievably deep & true. We truly LIVED. Let us honor & celebrate this exceptionally beautiful soul & keep following the light.

A photo posted by @talilennox on



Follow The Light

A photo posted by @talilennox on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu