Taylor Swift dumper nyeste kæreste – igen

torsdag d. 8. september 2016 kl: 8. 49 Af: Louise Bennetzen

Efter tre måneder er romancen mellem popstjernen og Avengers-stjernen Tom Hiddleston slut.

Taylor Swift og Tom Hiddleston har slået op efter en tre måneders romance, har flere kilder bekræftet overfor US Weekly. Ifølge kilden, som er tæt på parret, var det Taylor, der sagde stop.

Superstjernes stalker begik selvmord - politiet var udenfor

– Tom  ville gerne have, at forholdet blev mere offentligt, men det havde Taylor det ikke godt med. Hun kender bagslaget fra, at vise forhold offentligt frem, men Tom lyttede ikke til hendes bekymringer, når hun bragte det op.

Nu da det er slut, er Hiddleston pinlig over, at forholdet allerede er ovre, siger en kilde. For selvom de to var meget forelsket i starten, begyndte der hurtigt at komme problemer, da Tom tog til Australien for at filme den nye Thor-film. US Weekly skrev  allerede i august, at der var kurre på tråden.

– Det var en intens start, sagde en Hiddleston-kilde.

– Ingen kan bevare den slags passion. De har det stadig godt sammen, og vil forblive venner. Men de kan bare ikke få det til at fungere som et par lige nu, tilføjer kilden.

Hurtigt over eks-kæresterne

26-årige Taylor begyndte allerede at se Tom kun to uger efter, at hun havde slået op med eks-kæresten DJ’en Calvin Harris. Hiddleston og Taylor var sammen ved Met Gallaen i maj i år, men der skete intet før Taylor havde slået op på Harris. Herefter gik det til gengæld stærkt. De overraskede allerede internettet i juni, da de blev set kysse på en strand på Rhode Island.

– De nærmest angreb hinanden med kram og kys, selvom der kom omkring 20 mennesker gående på stranden, siger et vidne og forsætter:

– De lignede ethvert andet forelsket ungt par uden nogle bekymringer.

Mødte forældrene

Og parret nåede da også at møde hinandens forældre, hvorefter de tog til både Rom og Australien sammen. Taylor søgte endda trøst hos Tom, da hun blev angrebet af Kim Kardashian og Kanye West, efter Kanye West kaldte hende en “bitch” i en af sine sange.

– Tom har været en stor støtte, fortalte en kilde på daværende tidspunkt.

Tilbage i juli bekræftede Hiddleston selv sit forhold med popstjernen overfor The Hollywood Reporter.

– Sandheden er at Taylor og jeg er sammen, og vi er meget glade. Det er ikke publicity stunt.

Planer om at fri

Parret tog tilbage til Los Angeles den 22. juli og blev sidst set sammen den 28. juli ude og spise på en restaurant. Den 10. august blev Taylor set uden Tom efter en workoutsession i New York. Trods det nye brud, har US Weekly tidligere reporteret, at Hiddleston på et tidspunkt havde planer om at fri.

Stalker brød ind i superstjernes hjem - og tog en lur

– Han har været som en drøm, sagde en Swift kilde, da rygterne kom frem, og fortsatte:

– Han er så romantisk, klassisk og ridderlig. Han gør alt rigtigt. Hun ville helt klart sige ja.

Del din kommentar

Forsiden lige nu