Taylor Swift snupper pris fra danske MØ

mandag d. 26. oktober 2015 kl: 6. 07 Af: Ritzau Fokus
 
Taylor Swift vandt for bedste sang ved MTV's EMA.

Taylor Swift vandt for bedste sang ved MTV’s EMA. Foto: Jordan Strauss/JORDAN STRAUSS/INVISION/AP

Den danske sangerinde MØ var søndag aften nomineret til en MTV Europe Music Award for bedste sang med gruppen Major Lazer.

Hele to priser kunne det have blevet til for danske kunstnere, da MTV søndag aften uddelte de prestigefyldte Europe Music Awards i Milano.

Fans rasende over Madonna: Nu forklarer stjernen sig

I kategorien for bedste sang var Karen Marie Ørsted – bedre kendt som MØ – nemlig nomineret sammen med gruppen Major Lazer for nummeret “Lean On”, der har gået sin sejrsgang verden over. Desværre må den danske sangerinde se sig slået af en anden ung hitmaskine.

Statuetten for bedste nummer gik nemlig til sangerinden Taylor Swift, der sammen med Kendrick Lamar står bag nummeret “Bad Blood”.

Lukas Graham var også nomineret

Også det danske succesband Lukas Graham var nomineret i en kategori – nemlig som bedste europæiske kunstner, men her løb den italienske smørtenor Marco Mengoni med prisen.

Aftenens helt store vinder blev den canadiske sanger Justin Bieber, der kunne hive ikke mindre end fem statuetter hjem. Stjernen, der på aftenen optrådte med nummeret “What Do You Mean”, vandt prisen som bedste mandlige kunstner, bedste look, bedste nordamerikanske kunstner, bedste samarbejde for nummeret “Where Are You Now” med Skrillex og Diplo samt prisen for at have flest fans.

– Det har været nogle lange år, og det er rigtig dejligt at blive hyldet for min musik. Tak til mine fans, i er fantastiske, og tak til min mor, far og gud og alle, der har hjulpet mig hertil, jeg elsker jer og tak, sagde den unge sanger blandt andet, da han hentede sine priser.

Showet blev ført an af sangeren Ed Sheeran og skuespillerinden Ruby Rose, der især er kendt for sin rolle i Netflix-serien “Orange Is The New Black”.

Se et udvalg af andre Europe Music Awards-vindere her:

Bedste popkunstner: One Direction

Bedste kvindelige kunstner: Rihanna

Bedste live-kunstner: Ed Sheeran

Bedste rock-kunstner: Coldplay

Kvinde hævner sig på utro kæreste med vild tatovering

Bedste hiphop-kunstner: Nicki Minaj

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu