Go’ morgen Danmark-seere var vågne: Orm kravlede ud af fisk

torsdag d. 18. januar 2018 kl: 11. 56 Af: Elo Christoffersen
Theis Brydegaard Go' Morgen Danmark
Her ses Ida Wohlert, der er vært på Go' morgen Danmark. Foto: Martin Juul/TV2 (Arkivfoto)

Seere opdagede det, som kokken tilsyneladende ikke gjorde: En orm kravlede ud af fisken på panden.

Der var måske nogle seere, der onsdag morgen fik kaffen galt i halsen, skriver tv2.dk.

I TV2-programmet Go’ morgen Danmark tilberedte kokken Theis Brydegaard en rødfisk.

Og mens fisken var på panden, kravlede en orm ud af fisken.

Seere reagerede

Det så flere seere, der således skrev til Go’ morgen Danmark for at gøre opmærksom på ormen. Kokken opdagede det tilsyneladende ikke inden seere reagerede.

Solen skinner på kendt vejrvært: Gift og skal have barn

At en orm kravler ud af en fisk skræmmer dog ikke kokken Theis Brydegaard:

– I torsk og lignende fisk kan der altså være parasitter i, og man kan ikke se dem, for de er inde i kødet, og så kommer de ud, når man varmer fisken. Det er derfor, man skal fryse en fisk, inden man bruger den til sushi, for så dør de nemlig, siger Theis Brydegaard til tv2.dk.

Han tilføjer, at ormen ikke var farlig at indtage.



Fisk kan indeholde parasitter (marine rundorme, ikter og bændelorme), der kan overleve, selvom de bliver spist af mennesker, skriver Fødevarestyrelsen og skriver videre:

TV2 afslører ny satsning: Skal du se med?

Parasitter bliver dræbt ved frysning eller ved eksempelvis stegning, kogning, grillning, varmrøgning, saltning og kraftig marinering.

Parasitter dræbes ved at fryse fisken ned ved minus 20 grader i 24 timer.

Del din kommentar

Forsiden lige nu