Hun var vært på legendarisk 90’er-program: Nu gør hun comeback

onsdag d. 24. maj 2017 kl: 12. 33 Af: Elo Christoffersen
Thera Hoeijmans gør comeback som tv-vært
Thera Hoeijmans (t.v.) blev kendt i 1990'erne i gruppen Cut'N'Move. I 1994 var hun medvært på det populære TV2-program Eleva2ren sammen med Ole Stephensen. Foto: BENT MIDSTRUP/Scanpix (Arkivfoto)

Thera Hoeijmans gør comeback som tv-vært i musikkonkurrencen Danskpop Talent 2017.

Den 47-årige sanger og multikunstner Thera Hoeijmans gør comeback som tv-vært.

Thera Hoeijmans har sagt ja til, at være vært på DK4s musikkonkurrence Danskpop Talent 2017:

– Det var ikke svært for mig, at sige ja til at være vært programmet. Jeg var i sidste sæson med som ekspert og det synes jeg var ret sjovt og i øvrigt et flot show, fortæller Thera Hoeijmans til kendte.dk.

Hun glæder sig til det kommende sæson:

– Jeg glæder mig til at se indslagene – se hvad der er af bredde i musikken, forklarer Thera Hoeijmans.

Blev landskendt i populær gruppe

Thera Hoeijmans blev kendt i 1990’erne i gruppen Cut’N’Move.

I 1994 var hun medvært på det populære TV2-program Eleva2ren sammen med Ole Stephensen. De senere år har blandt andet været tv-vært på TV2 Østjylland.

Thera Hoeijmans skal i DK4s musikkonkurrence netop afløse Ole Stephensen.

Hun bor stadig i nærheden af Aarhus, og er stadig ligeså kreativ som hun altid har været. I virkeligheden kan Thera Hoeijmans sætte mange titler på sit virke – sanger, sangskriver, tv-vært og tilrettelægger, tekstforfatter, kunstmaler, kommunikationsrådgiver – og i 2001 udgav Thera ”Sirener og blå lyn”. Det skriver DK4 i en pressemeddelelse.

Danskpop Talent 2017 rammer tv-skærmen fra september, og slutter med et stort finaleshow i Forum Horsens i januar 2018.

Del din kommentar

Forsiden lige nu