Thomas Buttenschøns hæsblæsende år: -Der har været smæk på

mandag d. 1. januar 2018 kl: 12. 00 Af: Ritzau Fokus
20171207153657425_org
Thomas Buttenschøn er far til sønnerne Jens på seks og trårige Peter. Foto: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson (Arkivfoto)

Den kendte musiker og kommende Danmark har talent-dommer håber at arbejde mindre og være mere hjemme i 2018.

Der har været knald på karrieren for Thomas Buttenschøn i 2017.

Den 32-årige sanger har lavet børne-tv på DR og har debuteret som dommer på “Danmark har talent” på TV2 samt optrådt i Cirkus Summarum og udgivet en efterårs-ep, som er den første i rækken om de fire årstider.

Thomas Buttenschøn har fået ny kæreste

I 2017 blev han også skilt. Han håber på et roligere 2018 med fokus på sig selv og sine sønner, Jens på seks og treårige Peter.

Hvad ønsker du dig af 2018?

– Jeg har nogle forskellige projekter, som jeg håber, kommer op at flyve og bliver gode. Jeg skal også sørge for at være glad, have det godt og trives – det er det vigtigste.

– Jeg har blandt andet lavet et program på Ramasjang, som starter i 2018. Det handler om at lære børn at tale om følelser. Der er sang, musik og sketcher. Det glæder jeg mig meget til, kommer ud. Jeg kan godt lide at lave noget for mine unger, hvor de ser med og kan være lidt stolte.

Hvad vil du gøre for det?

– Jeg skal huske at sige nej til de ting, jeg ikke har lyst til, og sige ja til de ting, jeg gerne vil.

Hvad vil du gøre mindre af?

– Jeg vil arbejde mindre, og det kommer jeg også automatisk til i 2018. Jeg har knoklet og arbejdet virkelig meget, så jeg skal spille mindre og være mere hjemme, det er min plan.

– Jeg har spillet over 150 job i år og lavet to tv-produktioner, så der har været ret godt smæk på.

Hvad vil du gerne investere i?

– Meget tid i mine unger. Når jeg spiller, spiller jeg, men når jeg er sammen med mine børn, så er jeg sammen med mine børn, så det bliver delt meget op mellem arbejde og at være sammen med børnene.

Thomas Buttenschøn er agnostiker: - Det kan føles tomt ikke at tro på noget

Hvor vil du gerne rejse hen i 2018?

– Sydamerika, der har jeg aldrig været. Jeg kunne godt tænke mig at komme til Argentina og Brasilien. Det er store og flotte lande.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu