Chok i håndboldverdenen: Legende er pludselig død

onsdag d. 6. december 2017 kl: 15. 11 Af: Matias Mortensen

Den tidligere danske landsholdsspiller Thor Munkager er død.

Thor Munkager er død.

– Han var en enestående håndboldspiller – men et endnu mere enestående menneske.

Sådan lyder hyldesten fra Morten Stig Christensen, direktør i Dansk Hånboldforbund, efter Thor Munkager døde natten til mandag.

Det skriver Ekstra Bladet.

Rockstjerne dør pludseligt

Thor Munkager blev blot 66 år gammel.

Han har igennem en lang årrække været ramt af en række hjerneblødninger.

Natten til mandag blev han hentet i i ambulance, men han døde, før han nåede frem til hospitalet.

Markant eftermæle

Thor Munkager efterlader sig et markant eftermæle som både spiller og træner i den danske håndboldverden.

Han spillede 103 A-landskampe som stregspiller for Danmark, og det blev til 136 mål i landsholdskarrieren.

Han var med til at få en fjerdeplads ved VM i 1978. Ved den lejlighed blev han kåret som verdens bedste stregspiller.

På klubplan spillede han i Helsingør IF, som han vandt to DM-sølvmedaljer og tre bronzemdaljer med.

Blev træner

Efter sin spillerkarriere blev han træner, og han vandt det danske mesterskab med både HIF’s og FIF’s kvindehold.

Efterfølgende blev han assistenttræner på det danske herrelandshold med Torben Winther som landstræner.

I den sidste del af sin karriere arbejdede han som elitevejleder for Dansk Håndboldforbund.

Del din kommentar

Forsiden lige nu