Tidligere minister Erling Brøndum er død

lørdag d. 5. august 2017 kl: 13. 33 Af: Matias Mortensen og Ritzau Fokus

Brøndum var forsvarsminister under Hartling og var chefredaktør for flere aviser. Han blev 87 år.

Tidligere forsvarsminister og mangeårig chefredaktør ved forskellige aviser Erling Brøndum er død efter længere tid sygdom. Det skriver Bornholms Tidende og Nordjyske Stiftstidende.

Han blev 87 år.

Præsident er pludselig død

Brøndum var forsvarsminister 1973-1975. Det var i Poul Hartlings smalle Venstre-regering, der blev dannet oven på jordskredsvalget det år

Men karrieren startede i journalistikken, hvor hans første stilling var hos Sjællands Stiftstidende fra 1949-1951. I 1957 blev han udnævnt som chefredaktør for Bornholms Tidende – en stilling han ganske usædvanligt fik tilbudt umiddelbart efter sin tid som journalistelev.

Efter 14 år i redaktørstolen i Rønne rykkede han til Horsens Folkeblad. I den periode var han blandt andet også formand for Venstrepressens redaktørforening.

Kort ministerkarriere

Men den post forlod han, da statsminister Poul Hartling (V) gjorde ham til forsvarsminister i december 1973. Regeringen måtte dog gå af allerede i 1975.

Herefter genoptog Brøndum chefredaktørjobbet på Horsens Folkeblad. Siden var han frem til 1997 chefredaktør og direktør for Aalborg Stiftstidende.

Han har beklædt en lang række tillidsposter i den danske medieverden. Blandt andet var han bestyrelsesformand for Ritzaus Bureau i perioden 1976-1980.

Kendt som kommandøren

Ifølge Bornholms Tidende blev han efter at have beklædt ministerposten kendt som “kommandøren”, da han på grund af sin ministerudnævnelse blev tildelt kommandørkorpset af dronningen.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Kristeligt Dagblad beskrev ham i et fødselsdagsskrift ved hans 85 års fødselsdag som en mand, der godt kunne være hård.

– Her var han ofte kompromisløs i sit sprogbrug og sine holdninger, og også det på ledelsesmæssige niveau betegnes Brøndum som en hård mand, skrev avisen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu