Tidligere minister ramt af kræft

torsdag d. 9. marts 2017 kl: 8. 51 Af: Elo Christoffersen
Niels Helveg Petersen
Den tidligere Radikale udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, er ramt af kræft. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix (Arkivfoto)

Den tidligere udenrigsminister har gennemgået en intensiv behandling.

Forhenværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) er ramt af kræft.

Kort før jul fik han konstateret kræft i spiserøret, skriver bt.dk i følge Ekstra Bladet.

Intensiv behandling

Niels Helveg Petersen er nu færdig med en intensiv behandling:

Niels Helveg Petersen er blevet bisat

– Efter påske gør vi status og ser, hvordan det er gået med behandlingen. Prognosen er vældig god, siger han til bt.dk.

Kræften har i følge lægerne ikke spredt sig til resten af kroppen.

Sønner er aktive i politik

Niels Helveg Petersen stoppede sin politiske karriere i 2008.

Hans to sønner er dog aktive i det politiske liv. Morten Helveg Petersen er i øjeblikket medlem af Europaparlamentet for Radikale Venstre, mens Rasmus Helveg Petersen ved seneste folketingsvalg mistede sin plads i Folketinget, da han fik færre stemmer end Zenia Stampe. Det skriver Ekstra Bladet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu