Tidligere nøgenmodel politianmeldt af sin søn

søndag d. 27. juli 2014 kl: 12. 36 Af: Ritzau Fokus
 
Jenny McCarthys søn Evan har flere gange været ved at få sin mor i fedtefadet.

Jenny McCarthys søn Evan har flere gange været ved at få sin mor i fedtefadet. Foto: Barry Brecheisen/BARRY BRECHEISEN/INVISION/AP

Jenny McCarthys autistiske søn har ved flere lejligheder været ved at få den tidligere nøgenmodel i problemer med ordensmagten.

Jenny McCarthys søn nægter tilsyneladende at tolerere lovovertrædelser. Også når det er hans egen mor, der begår dem.

Jenny McCarthy havde sex med et træ

Den 12-årige dreng, som ifølge sin mor lider af autisme, ringede nemlig en gang til politiet, fordi McCarthy kørte bil, imens hun skrev en sms.

– Vi kørte rundt i bil, og naturligvis skrev jeg en besked, mens vi kørte. Så ringede han til politiet og fortalte dem, at jeg sad og skrev sms’er, mens jeg kørte, fortæller den tidligere nøgenmodel i radioprogrammet “Dirty Sexy Funny” ifølge ABC News.

Og det er faktisk ikke første gang, at hendes 12-årige søn Evan har ringet til ordensmagten på grund af sin mor.

En gang gik hun nemlig udenfor for at snige sig til en cigaret, og da Evan ikke kunne finde hende i huset, gik han i panik.

– Han ringede 112 og sagde til dem, at han var alene i huset. At hans mor havde forladt ham. Mens han taler med dem, kommer jeg ind igen og får taget telefonen fra ham. De spørger mig, om der er en nødsituation, og det kan jeg selvfølgelig afkræfte, fortæller den 41-årige amerikaner.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu