Politiet mistænker golfstjerne for spritkørsel

mandag d. 29. maj 2017 kl: 18. 25 Af: Ritzau Fokus

Tiger Woods har ikke kun problemer med sin ryg. Mandag morgen blev han taget med på politistationen.

Den amerikanske golfstjerne Tiger Woods er mistænkt for spirituskørsel.

Mandag måtte han en tur forbi politistationen i Florida.

Det skriver flere amerikanske medier.

Den 41-årige golfspiller blev tidligt på morgenen stoppet i den lille by Jupiter på grund af mistanke om spritkørsel. Det fremgår af dokumenter hos politiet i Palm Beach.

Sovende Woods havde ikke alkohol i kroppen

Taget med på politistationen

Tiger Woods blev taget med på politistationen og løsladt efter nogle timer.

Golfstjernen, der har vundet 14 majortitler, har de senere år kæmpet med rygproblemer.

Comeback efter et års pause

I december gjorde han comeback efter mere end et års pause. Problemerne med ryggen forfølger ham dog stadig, og senest i april blev han opereret i ryggen.

Det er mere end to årtier siden, at Tiger Woods indtog golfscenen og i en årrække virkede urørlig i verdenstoppen.

Karrieren tog dog en gevaldig drejning i 2009 for det amerikanske golffænomen, da det kom frem, at Woods havde været sin daværende svenske kone utro med adskillige kvinder.

Tiger Woods undskylder efter at have kørt påvirket

Da Woods efter nogle måneder gjorde comeback, var han et godt stykke fra fordums styrke. De senere år har ryggen gjort det svært for ham at udfordre sportens allerbedste.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu