Tillykke til Mr. Talkshow: Meyerheim fejrer 25 år som vært

mandag d. 1. februar 2016 kl: 7. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

Onsdag den 3. februar kan Michael Meyerheim fejre 25 år som talkshow-vært

Det hele startede i TV 2’s spæde år. Michael Meyerheim satte sig for første gang til rette i stolen som talkshow-vært i 1991.

Michael Meyerheim aktuel i nyt portrætprogram

Dengang hed programmet “Meyerheim og Co”. Det blev sendt to gange om uge på TV 2.

TV 2 er siden blevet skiftet ud med TV 2 Charlie, hvor han er vært for et af kanalens mest populære programmer – “Talkshowet Meyerheim”.

– Talkshowets koncept er tidløst, og jeg har altid vidst, at det var en genre, jeg gerne ville arbejde med. Da jeg var korrespondent i USA, var jeg meget optaget af talkshows med Johnny Carson og David Letterman. Det lå ligesom kortene, at jeg efter USA skulle hjem og lave tv, og det var en ønskedrøm for mig at blive talkshowvært, siger han til TV 2.

Afstikker og prominente gæster

Michael Meyerheim har dog ikke lavet talkshow i alle årene. han havde en afstikker til Go’ Morgen Danmark, hvor han i mange år dannede par med Cecilie Frøkjær, når morgenfriske danskere skulle have lidt let underholdning at starte dagen på.

Der er snart ikke den kendte dansker, der ikke har været i den varme stol hos Meyerheim. Han fremhæver selv nogle højdepunkter fra karrieren:

– Højdepunkter i karrieren kan jo enten være de helt usædvanlige gæster som Viggo Mortensen, der overraskede Ghita Nørby med at dukke op i et program sidste år, og den norske skuespillerinde Liv Ullmann i 1990’erne, der fortalte sjove historier om Woody Allen og Ingmar Bergman.

Da Karen Thisted kastede en kop vand i hovedet på ham – det var også et højdepunkt – men det overraskede ikke Michael Meyerheim:

– Jeg kender Karen, konstaterer han.

Særligt jubilæums-program

TV 2 Charlie fejrer jubilæet med en særlig version af “Talkshowet Meyerheim”.

Elsket tv-vært vender tilbage

Onsdag den 3. februar har Michael inviteret Suzanne Bjerrehuus, Finn Nørbygaard, Ritt Bjerregaard og Tommy Kenter, der alle var gæster i hans talkshow for 25 år siden.

Der vil blive vist 25 år gamle klip fra “Meyerheim og Co” og gæsterne fortæller om deres liv – hvordan er det gået siden 1991.

Del din kommentar

Forsiden lige nu