Her er årets tv-familiejulekalender

mandag d. 13. november 2017 kl: 17. 44 Af: Elo Christoffersen

TV2 sender i år julekalenderen Tinkas Juleeventyr. Se her, hvad den handler om.

Årets familiejulekalender på TV2 er i år Tinkas Juleeventyr.

I den nye familiejulekalender møder vi nissepigen Tinka.

Sammen med de andre ung-nisser skal hun 1. december op til nissekongen og have overrakt nisseamuletten, som markerer, at hun nu er en rigtig nisse.

Noget går galt

Men noget går galt.

Tinkas amulet skifter ikke farve, og hun indser, at hun ikke er som de andre nisser.

I håbet om at blive som de andre nisser begiver Tinka sig ud på et sandt juleeventyr.

Børnenes julekalender: Klassens jul

I menneskeverdenen møder hun ballademageren Lasse, og sammen kaster de sig ud i jagten på at løse gåden om nissernes tabte magi og finde svaret på, hvorfor mennesker og nisser ikke har set hinanden de sidste 100 år.

Masser af stærke navne

På rollelisten er der masser af stærke navne, blandt andet Ellen Hillingsø, Birthe Neumann, Anette Støvelbæk, Neel Rønholt, Christian Tafdrup, Mia Lyhne, Lars Knutzon og Paw Henriksen.

Rollerne som Tinka og Lasse spilles af henholdsvis Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson.

Du kan se Tinkas Juleeventyr på TV2 fra den 1. december klokken 20.

Andre julekalendere i år

The Julekalender

Alletiders Nisse

Ramajetternes jul

Del din kommentar

Forsiden lige nu