Titlen som alenemor skræmmer Stine Kronborg

fredag d. 25. november 2016 kl: 7. 07 Af: Ritzau Fokus

Om tre uger har danske Stine Kronborg termin, men tanken om at skulle være alenemor skræmmer hende.

Glansbilledet af den perfekte familie består i manges øjne af mor, far og børn. Her hjælper faren sin hustru med at skifte bleer, mens de deles om at være den, der står op om natten for at trøste et ulykkeligt barn.

Det billede har den tidligere tv-værtinde Stine Kronborg også oplevet at få serveret, når hun har åbnet bøger omkring fødselsforberedelse eller børneopdragelse.

Titel som alenemor skræmmer

Stine Kronborg er nemlig højgravid, men når hendes søn er født, får hun titlen som alenemor.

– Det skræmmer mig helt vildt, men jeg kan ikke gøre noget ved det, afslører hun om tankerne ved at skulle have sin søn alene.

Stine Kronborg overtog café: Det var ikke gennemtænkt

Hun har tidligere udtalt, at graviditeten ikke var planlagt, og hun har samtidig ikke fortalt, hvem der er far til barnet. Det ønsker hun at holde privat.

– Det er selvfølgelig virkelig hårdt at være til fødselsforberedelse, når alle sidder der i par, og alle bøgerne handler jo om, at det er godt at være to, fortsætter hun.

Fordele ved at være alenemor

Alligevel har hun et blink i øjet, når hun nævner en af fordelene ved at blive alenemor. Så er hun nemlig den eneste forælder til at bestemme, hvordan tingene skal gøres.

– Det bliver hårdt, men jeg er altid klar på at tage en udfordring, siger den vordende mor.

Stine Kronborg er kendt som både danser, tv-vært, reality-deltager og er uddannet personligt træner.

Berørt Kronborg mindes sin mor: -Du er min inspiration

Hun har termin den 13. december og vil gerne holde sin søns fremtidige navn for sig selv indtil videre. Hun røber dog, at det skal kunne udtales på engelsk.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu