Tønder Festival afslører eksklusive navne

onsdag d. 3. februar 2016 kl: 6. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

Tina Dickow, Tim O’Brien, A.J. Croce, Flook, The String Sisters, Väsen og The Barra MacNeils giver deres eneste danske koncerter i Tønder denne sommer

Listen over navne på Tønder Festival 2016 vokser støt og roligt, og nu kan festivalen afsløre endnu en række kunstnere. Syv spændende navne, og for alle gælder det, at koncerterne i Tønder er deres eneste i Danmark denne sommer.

Husker du disse børneprogrammer?

Tønderdebut til Tina Dickow

Den populære danske sangerinde og sangskriver har ikke tidligere spillet på Tønder Festivalen. Men nu skal det være, og til august optræder Tina Dickow på festivalen.
Fra USA kommer sangskriveren og bluesjazzpianisten A.J. Croce, og der er gensyn med en festivalveteran, nemlig superinstrumentalisten Tim O´Brien.

Hovednavn aflyser aftenens koncert ved populær festival

Stærke folkemusiknavne

Den irske gruppe Flook er tilbage på livescenen og besøger Tønder til sommer. Et andet nyskabende projekt er The String Sisters, der består af seks kvindelige violinister fra fem forskellige lande. Fra Sverige kommer Väsen, som siden starten af 90’erne har sikret svensk folkemusik en moderne stemme. Og så kan publikum glæde sig til The Barra MacNeils fra Cape Breton i Canada.

Del din kommentar

Forsiden lige nu