Hitmusical puster nyt liv i salget af Tommy Seebachs musik

mandag d. 15. januar 2018 kl: 13. 15 Af: Elo Christoffersen
Tommy Seebachs musik
Pladeselskabet bag Tommy Seebachs musik kan se en markant stigning i salget siden Fredericia Teaters Seebach-premiere. Her ses Tommy Seebach sammen med Debbie Cameron ved Dansk Melodi Grand Prix 1981. Foto: DR (Arkivfoto)

Pladeselskabet bag Tommy Seebachs musik kan se en markant stigning i salget siden Fredericia Teaters Seebach-premiere.

I mange år har Tommy Seebachs bagkatalog levet en ret stille tilværelse på pladeselskabernes salgslister.

Men det har Fredericia Teaters “Seebach”-musical lavet om på.

– Vi kan se, at musicalen har haft en tydelig effekt på streamingen af Tommy Seebachs musik, siger katalog-chef Lars Bennike ved Warner Music Denmark til Fredericia Dagblad.

Stigningen er til at få øje på

Han må ikke oplyse nærmere om stigningen og kan derfor ikke sætte tal på, ligesom han ikke må oplyse, hvilke sange eller album der er tale om.

– Men stigningen er til at få øje på, og den ligger på streaming – altså indkøb via nettet. Og der er ingen tvivl om, at stigningen hænger sammen med musicalen, siger han.

Ærlig Rasmus Seebach besvarer fan-spørgsmål

Der er hvert år sæson-svingninger på salget af Tommy Seebach-musik, som blandt andet sælger bedst i tiden op til jul.

Derfor har Lars Bennike sammenlignet salgstallene fra samme periode året før. Og forskellen er som nævnt tydelig.

– Men det er dog ikke nok til at sende Tommy Seebach tilbage på hitlisterne. Det kunne ellers være sjovt, siger pladeselskabsmanden.

Også da Shubidua-musicalen rullede over Fredericia Teaters scene, satte det sig spor i musiksalget, som kortvarigt vendte tilbage til det niveau, hvor Shubidua normalt topper: Jul og midsommer.

Teaterchef glæder sig over effekten

Teaterchef Søren Møller glæder sig over musicalens effekt på interessen for Tommy Seebachs musik.

– Det er vidunderligt, at teatret på den måde får folk til at ville lytte til mere musik. Jeg er glad, når folk går hjem og vil høre originaludgaverne af forestillingens sange eller vil udforske, hvad kunstneren ellers har lavet af musik, siger Søren Møller.

Han blev overrasket, da Shubidua-musicalen genoplivede orkestrets bagkatalog. Men denne gang var han forberedt på, at noget lignende kunne ske.

Hvad betyder det her for jeres muligheder for at forhandle rettigheder til nye forestillinger?

– Det gør det nok ikke sværere, siger teaterchefen.

Se billederne: Børn af musikstjerner, der er gået i forældrenes fodspor

Rasmus Seebach solgte allerede inden “Seebach”-premieren så meget musik – og han har udgivet et nyt album siden – at det ikke er muligt at sige noget om musicalens effekt på hans salg.

Kilde: Fredericia Dagblad.

Del din kommentar

Forsiden lige nu