Dansk top-dj fortryder egoisme

søndag d. 14. juli 2013 kl: 21. 24 Af: Ritzau Fokus
 

- Man bliver klogere med alderen, og man lærer, at alt ikke bare er hitlisteplaceringer og salgstal, siger Kato i dag. Foto: Arkiv / POLFOTO

Den danske DJ har taget nogle valg i livet, som han ville gøre om i dag.

Der har altid været fuld fart fremad for DJ’en Kato. Da han i 2010 fik sit helt store gennembrud med singlen “Turn The Lights Off”, lå der årevis af knaldhårdt arbejde bag.

Danske kendisser sørger efter koncertangreb

Nogle gange for hårdt. Kunne den danske musiker gå tilbage i tiden og give sig selv et godt råd, ved han godt, hvad det skulle være.

– Jeg ville sige til mig selv, at jeg skulle slappe af. Jeg har godt nok haft knald på, og der var kun én ting, der betød noget for mig dengang, og det var min karriere. Jeg havde jo nok nået tingene alligevel, siger DJ’en, der i dag er en af de mest eftertragtede i Danmark. Men prisen har været høj.

– Jeg sorterede alt, hvad der hedder venner, kærester og familie fra. Allerede fra en ret ung alder havde jeg et meget klart mål og vidste, hvad jeg gerne ville opnå, og hvor jeg skulle hen, siger han til Ritzau.

– Jeg har altid haft det sådan, at hvis du står i vejen, så løber jeg bare igennem dig. Der er kun én vej. Nu hvor jeg er blevet 31 år, kan jeg slappe lidt mere af, siger Kato, der har væltet Danmark med hits som “Sjus” og “Speakers On”.

Med alderen er det gået op for ham, at han måske skulle have gjort nogle ting anderledes.

– Man finder jo ud af, at man, for nu at være hudløst ærlig, måske skulle have prioriteret nogle andre ting dengang. Ikke dermed sagt, at jeg sidder alene i en lejlighed i Aarhus, for jeg har et fantastisk liv med nogle dejlige venner og en forstående familie.

Danske hitmagere kunne være blevet pædagoger

– Men man bliver klogere med alderen, og man lærer, at alt ikke bare er hitlisteplaceringer og salgstal. De ting er jo fantastiske, men det er også rart at have nogen at dele det med, siger han.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu