TopGunn bliver tv-skuespiller

tirsdag d. 30. juni 2015 kl: 16. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Topgunn skal medvirke i en ny tv-serie, der handler om ham selv.

Topgunn skal medvirke i en ny tv-serie, der handler om ham selv. Foto: Unger Anthon/Polfoto

Rapperen TopGunn skal medvirke i en ny tv-serie, der handler om ham selv.

Han er kendt for sine frække gloser og selvsikre stil, men nu bliver rapperen TopGunn, med det borgerlige navn Oliver Gammelgaard, også et kendt ansigt på de danske tv-skærme.

Topgunn viser tænder på ny single

Han skal nemlig medvirke i TV2 Zulus nye komedieserie “TopGunn”, som handler om rapperen selv og hans tre venner Tiger, Kongen og Hanned. Det afslører Det Danske Filminstitut tirsdag.

Serien kommer til at være i semi-dokumentarisk stil, hvor karaktererne og livet er ægte, men hvor rammerne er fiktive, skriver Det Danske Filminstitut på deres hjemmeside.

Den vil være bygget op om den unge Nørrebro-rappers liv og vil komme omkring temaer som ensomhed og fællesskab i hans generation, og projektet har modtaget 2,1 millioner kroner i støtte fra Public Service Puljen.

– Serien rummer et stort originalt potentiale – en skøn blanding af drama, komedie, satire og docusoap, siger direktøren for filmstøtte, Claus Ladegaard i en pressemeddelelse.

Det er ikke første gang, at Oliver Gammelgaard stifter bekendtskab med de danske tv-seere. Han har tidligere været vært på talentprogrammet “Danmark har talent”.

TopGunn dømt skyldig i vold mod ung kvinde

Tv-serien “TopGunn” har premiere på TV2 Zulu til efteråret og kommer i seks afsnit.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu