Topnavne som Nik & Jay solgte grønne koncerter

mandag d. 29. juli 2013 kl: 10. 36 Af: Ritzau Fokus
 

 Foto: LØFTGAARD KASPER / POLFOTO

Dansk musik hittede: 5000 festivalgæster sang og skrålede

Otte byer har på 11 dage haft besøg af de otte kunstnere, som Grøn Koncert i år har med på tur.

Knap 185.000 publikummer valgte på otte solrige dage at lægge vejen forbi årets grønne koncerter.

Søndag aften lukker Nik og Jay festligheder af med en udsolgt Valby-koncert foran 38.000 publikummer. De seneste 11 dage har de sammen med syv andre bands og kunstnere været på tur gennem landet.

Aldrig før har Grøn Koncert, der blandt andet arrangeres af Tuborg og Muskelsvindfonden, haft så mange kunstnere med på tur.

Direktør i Muskelsvindfonden, Henrik Ib Jørgensen, fremhæver, at koncerterne i år har sat et godt fokus på livet med muskelsvind og den frivillighed, der bærer Grøn Koncert.

– Vi har i år oplevet en stor interesse for alvoren bag Grøn Koncert og Muskelsvindfondens ønske om at skabe et samfund med plads til forskelle, siger han.

– Jo flere, der ser og forstår, at mennesker med handicap har meget at byde på – jo nemmere bliver vores arbejde, siger Henrik Ib Jørgensen.

Overskuddet for årets koncerter, der endnu ikke er opgjort, går til Muskelsvindfondens arbejde med at styrke medlemmernes beskæftigelsesmuligheder og deltagelse på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og samfundet som helhed.

Årets kunstnere er Donkey Sound, Lukas Graham, Mads Langer, Medina, Carpark North, Kato, Magtens Korridorer og Nik & Jay.

Karavanen startede i Kolding. Siden har Randers, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved haft besøg inden endestationen København.

Boing Boing: Jay køber luksuslejlighed

Foruden koncerten i København var også koncerten i Aarhus udsolgt. Her var 32.000 mødt op.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu