Travl kronprinsesse kan holde fri på sin fødselsdag

torsdag d. 4. februar 2016 kl: 14. 00 Af: Ritzau Fokus

Fredag kan kronprinsesse Mary fejre sin 44-års fødselsdag, men inden da står den torsdag på flere arrangementer for den kommende fødselar.

Mary deltog onsdag i åbningen af den danske modeuge sammen med direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse.

Mary deltog onsdag i åbningen af den danske modeuge sammen med direktør for Danish Fashion Institute, Eva Kruse. Foto: Unger Anthon/Polfoto

Fredag kan kronprinsesse Mary puste 44 lys ud på kagen

Kronprinsesse Mary får ikke meget tid til at forberede fødselsdagsfestivitas, inden hun fredag kan puste 44 lys ud i lagkagen sammen med familien på Amalienborg. Torsdag er kalenderen nemlig fyldt med offentlige arrangementer.

Kronprinsesse i kamp mod tobakken

Dagens program for kronprinsessen begynder i eftermiddag klokken 13, hvor hun taler ved en konference om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i humanitære kriser. Det foregår på Christiansborg Slot, oplyser Kongehuset.

Bag konferencen står blandt andet organisationen Sex og Samfund og Udenrigsministeriet.

Skal uddele hæderspris

Senere på dagen skal kronprinsessen overrække en pris.

Det foregår i Skuespilhuset, hvor Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2016 skal uddeles. Arrangementet er kommet i stand i forbindelse med World Cancer Day og begynder kl. 18.10.

Fredag er der ikke offentlige opgaver for kronprinsessen, som dermed kan koncentrere sig om sin egen fødselsdag. Et arrangement, som hun ifølge Ekstra Bladet glæder sig til.

Marys rørende tale får international opmærksomhed

– Det bliver forrygende, sagde en veloplagt kronprinsesse Mary onsdag, da hun var til åbningen af den københavnske modeuge på Københavns Rådhus. En begivenhed, hvor også kronprinsessens tidligere svigerinde, grevinde Alexandra deltog.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu