TV 2-profil lavede escort-brøler

onsdag d. 21. august 2013 kl: 19. 59 Af: Ritzau Fokus
 

Svenning Dalgaard har efter brøleren lukket sin Twitter-profil. Men nu har nogen åbnet en parodi, der ligner Dalgaards profil, og som gør grin med fadæsen. Foto: Screendump

TV2-korrespondenten har tilsyneladende sit hoved et andet og mindre indviklet sted.

TV 2-korrespondenten, Svenning Dalgaard, har her til formiddag begået en brøler. En ret kinky en af slagsen, skriver ekstrabladet.dk.

Dalgaard har skrevet en opdateringen på sin Twitter-profil om den skattesag, der buldrer løs i dag, hvor SKAT under adskillige skatteministre har opkrævet for meget af tusindvis af danske boligejere.

TV 2-profilen har formentlig haft til hensigt at linke til noget relevant i den sag, men det ikke lykkedes særligt godt. I stedet har Svenning Dalgaard nemlig linket til escortbureauet Escort5.dk.

Svenning Dalgaard nægter at kommentere svipseren over for Ekstra Bladet, men Dalgaard har tidligere været i mediernes søgelys, da den åbenbart ret virile tv-kendis blev taget i at have en affære med en 36 år yngre kvinde.

Svenning Dalgaard lukkede efter sin korte snak med Ekstra Bladet sin Twitter-profil.

Siden har nogen åbnet en parodi på Twitter, der ligner Svenning Dalgaards profil fuldstændig.

Del din kommentar

Forsiden lige nu