TV 2-vært vandt luksus-rejse i bankospil

fredag d. 7. juni 2013 kl: 8. 59 Af: Ritzau Fokus
 

Michelle Bellaiche var så heldig at vinde en rejse til USA i et bankospil. Foto: Per Arnesen/TV 2

‘Go Aften’-værten Michelle Bellaiche er lige kommet hjem fra en rejse i USA med kæresten Kasper Daugaard.

Michelle Bellaiche har både held i kærlighed og spil for tiden.

Populær tv-vært lander nyt job: Han skal afsløse Michèle Bellaiche

‘Go Aften’-værten fortæller til Se og Hør, at hun lige er kommet hjem fra en 10-dages tur til Los Angeles, hvor hun besøgte sin kæreste, Kasper Daugaard, der er pianist i Lukas Grahams band.

– Allerede for et halvt år siden var vi en tur i Florida. Min kollega Jesper Steinmetz, der er korrespondent for TV 2 derovre, har tit sagt, at jeg skulle komme og besøge ham, og så vandt jeg faktisk en tur til USA i et bankospil for nogen tid siden. Så vi skulle selvfølgelig afsted, siger hun til bladet.

Bellaiche, der havde datteren Josephine på 11 år og sønne Philip på syv år med, fortæller, at hun og børnene er blevet et godt rejseteam. Men det kniber med stedsansen for tv-værten.

– Jeg, der normalt ikke er god til at finde vej, drønede rundt på en sekssporet motorvej og blev meget stolt af mig selv, siger hun til Se og Hør.

Sommerferien går til Sydfrankrig med familien, sådan som den har gjort det de sidste 30 år, fortæller hun:

– Og tænk, hvor bliver det nemt i forhold til, hvad jeg lige har oplevet. Vi bliver endda hentet i lufthavnen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu