Tv-vært får opfyldt to drømme på én gang

fredag d. 7. august 2015 kl: 20. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Emil Thorup var en glad mand, da han torsdag kunne nyde afsløringen af sin møbelkollektion sammen med sin udvidede familie. På billedet ses Thorup under et foredrag om livsglæde på Risskov Gymnasium.

Emil Thorup var en glad mand, da han torsdag kunne nyde afsløringen af sin møbelkollektion sammen med sin udvidede familie. På billedet ses Thorup under et foredrag om livsglæde på Risskov Gymnasium. Foto: BUUR GUNVALD SEBASTIAN/POLFOTO

Møbel-afsløring og familiegenforening bliver næsten for meget på én gang for Emil Thorup.

To store drømme gik torsdag i opfyldelse for tv-vært Emil Thorup, da han både kunne præsentere sine egne møbler og en samlet søskendeflok i Illums Bolighus.

Siden Emil Thorup viste sit skarptskårne, vinterblege ansigt på tv første gang i talentshowet “Popstars” i 2003, har det kun kunnet gå for langsomt for den 31-årige fynbo.

Kendisfirkløver kommer kvinder til undsætning

Den umiddelbare Popstars-nederlag lagde nemlig ingen lunde en dæmper på Thorups ambitioner, der de sidste år især har fået afløb på DR’s ungdomskanal DR3.

For nylig tog karrieren imidlertid en helt ny drejning fra grænsesøgende underholdnings-tv til mere konkret håndværk, da Emil Thorup lancerede sit eget møbeldesign Handvärk.

Og torsdag kunne den stolte designer så afsløre sine kreationer i varehuset Illums Bolighus. Lanceringen gik da heller ikke stille for sig. Det fortæller Emil Thorup selv med en række billeder på det sociale billeddelingsmedie Instagram

– Jeg er rimelig baldret og i gang med launch i Illums Bolighus. Jeg skal lige sige hej til cirka tusind mere, inden jeg skal have cirka en million drinks, skriver han til et billede af sig selv liggende udstrakt på en selvdesignet briks.

Men som om det ikke var nok for én dag, så blev den folkekære tv-vært desuden glædeligt overrasket af et helt enestående familietræf.

– Alle mine fire elskede søskende er samlet for første gang i mange år. Jeg er så rørt og glad og overvældet i dag, at jeg virkelig skal tage mig sammen for ikke at tude. Husk at følge jeres drømme venner, skriver han til et billede af de i alt fem brødre og søstre i Illums Bolighus.

Emil Thorups fire yngre søskende har hans forældre fået, efter de gik fra hinanden, da Emil var to år gammel. Hele sin barndom har han således pendlet mellem sin far, hans kone og to nye børn og sin mor, der ligeledes udvidede familien med to ekstra børn.

Først røg kørekortet: Nu mister Emil Thorup også bilen

 

ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu