Hormonerne raser: Tv-vært græder ved synet af hundehvalpe

fredag d. 21. juni 2013 kl: 7. 43 Af: Ritzau Fokus
 

 Foto: Polfoto / POLFOTO

Den gravide tv-vært Tine Quist er i sine følelsers vold og for tiden knap så hårdkogt som på tv.

Hun er kendt som hende den småhårde journalist, der i rollen som kriminalreporter formidler historier om alskens forbrydelser til landets seere.

Men privat er Tine Røgind Quist, der har efternavnet fra sin også tv-kendte mand Kåre Quist, for tiden noget mere præget af livets bløde værdier.

Hun og manden venter nemlig deres første barn sammen i deres hus i Rungsted i Nordsjælland. Og de mange hormoner, der følger med en graviditet, har sat sit præg på humøret, fortæller hun i dag til Billed-Bladet.

– Når jeg tidligere så noget på tv, og der skete noget sørgeligt, flæbede jeg ikke. Nu skal der næsten ingenting til. Jeg skal bare se en hundehvalp, så græder jeg, fortæller hun.

Det er ikke kun de mange følelser, Tine Quist har skullet vænne sig til. Til september ankommer der en baby, og så skal hun for alvor vænne sig til at lægge hverdagen om.

– Når jeg skal på barselsorlov, er det en omstilling fra en travl hverdag, hvor der sker en masse ting, til pludselig være derhjemme.

– Selvfølgelig er det hyggeligt at sidde derhjemme med en baby, men jeg prøver at finde ud af, hvordan jeg kan gøre det positivt i stedet for at tænke, at det er en træls ting, at jeg skal være alene med alt det praktiske, siger hun.

Trine Røgind Quist og Kåre Quist har været gift siden juli 2012.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu