Tv-vært indlagt: Fik punkteret lunge på sin fødselsdag

torsdag d. 6. juni 2013 kl: 17. 36 Af: Ritzau Fokus
 

TV 2 Fri-værten Lene Beier havde en dramatisk 36-års fødselsdag. Foto: Joachim Adrian / POLFOTO

Lene Beiers mand får sex til jul

Efter en omgang akupunktur blev TV 2 Fri-værten Lene Beier indlagt med en punkteret lunge.

Hvad der skulle have været en hyggelig fødselsdag med en tur på Eksperimentarium med familien blev til en dramatisk dag med en ambulancetur og hospitalsindlæggelse.

Sådan var virkeligheden for TV 2 Fri-værten Lene Beier, der onsdag måtte fejre sin 36-års fødselsdag med en punkteret lunge på Bispebjerg Hospital.

Det skriver Billed-Bladet.

– Jeg var til massage og sluttede af med akupunktur. Nålen ramte uheldigvis den ene lunge, og da jeg kom hjem, havde jeg svært ved at trække vejret. Jeg kom på skadestuen og blev kørt i ambulance til Bispebjerg Hospitals lungeafdeling, siger Lene Beier til ugebladet.

I det næste stykke tid skal hun forholde sig i ro på grund af uheldet.

– Jeg må ikke løbe, flyve eller løfte tunge ting – og vi er netop ved at flytte i en ny lejlighed, lyder det.

Danske kendisser stikker af på solrig sommerferie

Ifølge ugebladet er tv-værten dog ved godt mod.

– Det er typisk. Jeg sidder på en madras og dirigerer tropperne, siger Lene Beier til Billed-Bladet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu