Tv-vært tvivler på deltagelse fra Trump

søndag d. 12. juni 2016 kl: 17. 36 Af: Ritzau Fokus
Cast member DeGeneres poses at the premiere of
Hillary Clinton besøgte Ellen DeGeneres' (til højre) talkshow i slutningen af maj. Og også den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, er velkommen til at kigge forbi, fortæller showets vært. Foto: MARIO ANZUONI/Scanpix (Arkivfoto)
 

Tv-værten Ellen DeGeneres så gerne, at Donald Trump lagde vejen forbi studiet, men hun tvivler på, at han vil.

Hun er kendt for på humoristisk vis at grille sine gæster og få dem til at afsløre nye sider af sig selv, og talkshowværten Ellen DeGeneres har da også haft fingrene i både Hillary Clinton og Bernie Sanders, men hun mangler stadig at få Donald Trump i stolen.

Det skriver E! Online, som har spurgt den blonde tv-vært og erklærede Hillary Clinton-støtter, om Donald Trump også er velkommen i studiet.

– Jeg ved ikke, om vi formelt har spurgt ham. Jeg mener, han er velkommen til at komme, hvis han vil være med. Jeg tror ikke, at jeg ser det ske. Jeg ved ikke, om han ville gøre det. Men jeg ville ikke sige nej, hvis han ville medvirke i showet, lyder det fra den 58-årige vært, der før har haft besøg af Donald Trump.

Filminstruktør med kontroversiel udmelding: -Han er som Hitler

Hele fem gange har den republikanske forretningsmand tidligere besøgt hendes talkshow, men endnu har han ikke lagt vejen forbi som præsidentkandidat. Sidste gang Donald Trump besøgte tv-showet var i 2007.

Bernie Sanders besøgte Ellen DeGeneres i oktober sidste år, mens Hillary Clinton var gæst i showet i slutningen af maj.

Walk of Fame blev fyldt med Donald Trump stjerner

Og Ellen DeGeneres forventer også, at Hillary Clinton snart lægger vejen forbi studiet igen, fortæller hun.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu