Tvetydig tv-landmand tavs om ny kærlighed

onsdag d. 5. oktober 2016 kl: 11. 53 Af: Ritzau Fokus

I "Landmand søger kærlighed" fandt Claus ikke sin næste kæreste. I stedet fik han en god ven i Marianne.

I tirsdagens afsnit af “Landmand søger kærlighed” skal den første af de fem landmænd vælge, hvilken kvindelig bejler, han gerne vil på romantisk weekendophold med.

Landmanden Claus Paakjær vælger i programmet at tage sin bikerglade bejler, Marianne, med på weekendophold. En tur, der dog ikke udarter sig, som den 44-årige landmand havde håbet på, da han meldte sig til programmet.

– Jeg så hende mere som en ven end en kæreste, og det har jeg det egentligt godt med, har landmanden efterfølgende røbet.

– Det sagde jeg også, da jeg valgte at tage Marianne med på weekendophold: At det som udgangspunkt bare var som venner. Så kunne vi se, hvad weekenden ville føre til.

Kendt TV-par skal være forældre

Det førte dog aldrig til mere, fortæller Claus i dag. Han har stadig kontakt med Marianne efter programmets afslutning, men de kun ses som venner.

Fortryder ikke deltagelse i programmet

Selv om kærligheden ikke skulle findes mellem de fem udvalgte kvinder af dem, der havde sendt Claus et brev, fortryder han ikke, at han tilmeldte sig programmet.

– Jeg har haft en supergod oplevelse og har lært en masse skønne mennesker at kende. Både holdet bag programmet, men også pigerne, som jeg blev kontaktet af, siger han.

Til spørgsmålet om, hvorvidt kærligheden har tilsmilet landmanden efter kameraerne slukkede, har Claus for første gang brug for betænkningstid.

– Det har jeg ingen kommentar til lige nu, men du kan ringe om et par uger, så ser vi på det, griner han.

Landmand søger kærlighed: Par er gået hvert til sit

De fire resterende landmænd, Michael, Jens, Dennis og Ruud, mangler stadig at vælge, hvilken af deres kvindelige bejlere de ønsker at tage med på et romantisk weekendophold.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu