Tyskerne vil have Hugo Helmig

onsdag d. 7. marts 2018 kl: 11. 10 Af: Elo Christoffersen
Tyskland vil have Hugo Helmig
-Tyskland er det fjerde største musikmarked i verden, så der er lande, der kigger på, hvad Tyskland gør. Vi skal nu sørge for, at sangen breder sig til andre steder, hvor vi er godt med i Østrig, Schweiz og Belgien, siger Hugo Helmigs manager Laurits Bejder Klausen, til DR Østjylland. Pressefoto.

Tyskland er et godt radiomarked at komme ind på, da det er vejen til succes i flere andre europæiske lande.

Tyskerne er vilde med aarhusianske Hugo Helmig og hans hit Please Dont Lie.

Se billederne: Børn af musikstjerner, der er gået i forældrenes fodspor

Det skriver DR Østjylland.

Radiostationerne syd for grænsen har i den grad taget Hugo Helmig til sig, fortæller hans manager Laurits Bejder Klausen om Hugo Helmig, som i øjeblikket ligger nummer tre på den officielle airplayliste.

– Det er en kæmpe overraskelse. Vi var klar over, at det er en god sang, som fungerer godt til radio, og vi ville give den et skud, men det er ikke noget, som vi har planlagt, siger han til DR Østjylland.

Et godt marked

Tyskland er et godt radiomarked at komme ind på, da det er vejen til flere andre europæiske lande.

– Tyskland er det fjerdestørste musikmarked i verden, så der er lande, der kigger på, hvad Tyskland gør. Vi skal nu sørge for, at sangen breder sig til andre steder, hvor vi er godt med i Østrig, Schweiz og Belgien, siger han.

Koncerter i Tyskland

Folkene bag Hugo Helmig har brugt radiosuccessen til at arrangere fire koncerter i Tyskland i maj.

– Det har vi næsten lige sat op, fordi vi kunne mærke på det tyske publikum, at der er efterspørgsel på at få ham derned, siger Hugo Helmigs manager Laurits Bejder Klausen til DR Østjylland.

Han mener også, at det har været positivt for Hugo Helmig at være i et land, hvor han ikke hele tiden skal forholde sig til sin far.

– Det er jo klart, at det tit har været vinklen herhjemme. I Tyskland handler det om Hugo Helmig og hans sang. På en uges promotiontur i Tyskland var der kun en enkelt, som spurgte til Thomas Helmig, siger han.

Først gjorde han som far: Nu går Hugo Helmig i mors fodspor

Indtil videre har Hugo Helmigs sang “Please Don’t Lie” blev afspillet over en million gange på streamingstjenesten Youtube.

Kilde: DR Østjylland.

Del din kommentar

Forsiden lige nu