U2 mister tourmanager: Død af hjertestop

torsdag d. 28. maj 2015 kl: 18. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Manden bag U2's tours, Dennis Sheehan, er død 68 år gammel. Foto: Wikipedia

Manden bag U2’s tours, Dennis Sheehan, er død 68 år gammel. Foto: Wikipedia

Supergruppen U2 måtte sige farvel til deres tourmanager, Dennis Sheehan, som døde onsdag

Tourmanageren for U2, Dennis Sheehan, døde onsdag morgen af et hjertetilfælde 68 år gammel, skriver LA Times.

Bono har fået stemmen tilbage efter koncertafbud

I mere end 30 år har Dennis Sheehan været tourmanager for U2. Han startede selv som musiker, men han besluttede hurtigt at holde sig bag scenen.

– Vi har mistet et familiemedlem. Vi prøver stadig at tage det ind, skriver forsanger Bono på U2’s officielle hjemmeside onsdag.

Billetter revet væk: U2 giver ekstra koncert i Danmark

– Han var ikke bare en legende i musikindustrien, han var en legende i vores band. Han er uerstattelig.

Sheehan blev fundet død i sit hotelværelse af Los Angeles vicesheriffer, som havde modtaget et opkald om en person, der ikke trak vejret. Talsmanden for Los Angeles ligsyn fortæller, at det ser ud som, Sheehan døde af naturlige årsager. Der er ikke planlagt en obduktion.

Del din kommentar

Forsiden lige nu