Akut indlagt på sygehuset

Har problemer med hjertet

Den tidligere verdensmester i boksning, Roberto Duran, er indlagt på sygehuset med hjerteproblemer. Det bekræfter hans familie.
Offentliggjort

Den tidligere ubestridte verdensmester i boksning, Roberto Duran, modtager medicinsk behandling for et hjerteproblem.

Det skriver Sky News.

Den 72-årige panamaner, som var mester i fire forskellige vægtklasser, har oplevet en sundhedskomplikation på grund af hjertearytmi.

Det bekræfter hans familie.

Fungerer ikke korrekt

Hjertearytmi opstår ifølge Sundhed.dk når de elektriske impulser, som skal samordne hjerteslagene, ikke fungerer korrekt. Det får dermed hjertet til at slå for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt.

Duran, der debuterede som professionel bokser som 16-årig, er nu indlagt på et hospital i Panama, skriver Sky News.

Powered by Labrador CMS