Blev gift på dødslejet

Filmproducer døde på hospitalet

Offentliggjort

Den amerikanske filmproducent Paul Maslansky er død.

Det skriver Hollywood Reporter.

Maslansky blev 91 år gammel.

Han døde af naturlige årsager på et hospital i Los Robles i Californien.

Gift på dødslejet

De sidste 16 år af sit liv levede Paul Maslansky sammen med Sally Emr.

Hun bekræfter, at Maslansky sov stille ind mandag i sidste uge.

De nåede at blive gift på hans dødsleje på hospitalet i Los Robles.

Han efterlader sig børnene Sacha, Sabina og Samuel fra et tidligere forhold, samt børnebørnene Gigi og Ashton.

Han efterladerr sig ligeledes lillebroderen, Michael, der arbejdede som agent for store navne som Katharine Hepburn Jessica Lange, Peter Finch, Goldie Hawn, Jane Fonda, Sylvester Stallone og Marty Feldman.

Politiskolen

Som filmproducent var Maslansky særlig aktiv i 1970'erne til 1990'erne.

I 1980'erne stod han blandt andet bag film-serien "Politiskolen", hvoraf film nummer et hentede indtægter på 82 millioner dollars.

Powered by Labrador CMS