Døde omgivet af sin familie

Quincy Jones er død

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske pladeproducer, dirigent, arrangør og musik- og filmkomponist Quincy Jones er død i en alder af 91 år.

Det oplyser Jones' talsperson Arnold Robinson til nyhedsbureauet AP.

Quincy Jones døde søndag aften i sit hjem i Bel Air i Los Angeles omgivet af sin familie.

- Selv om det er et enormt tab for vores familie, hylder vi det fantastiske liv, han har levet. Der vil aldrig være nogen som ham, lyder det i en udtalelse fra familien ifølge AP.

Quincy Jones er en sværvægter i den amerikanske musikbranche.

Vandt syv Oscars

Han har undervejs opnået 80 Grammy-nomineringer og modtaget 28 Grammys, herunder en Grammy Legend Award i 1991.

Quincy Jones er død.

Dertil kommer en Emmy, syv Oscars samt ærestitler fra et tocifret antal universiteter.

Jones har gennem sin karriere arbejdet sammen med blandt andre Duke Ellington og Count Basie.

Med til at skabe "Thriller"

Mest succesfuldt var nok hans samarbejde med Frank Sinatra og Michael Jackson, blandt andet på Jacksons ikoniske album "Thriller".

Med Jackson stod Quincy Jones også bag den bedst sælgende single gennem historien. Det er "We are the World" fra 1985, som Jones producerede og dirigerede.

Han stod også for at arrangere præsident Bill Clintons første indsættelsesfejring.

Powered by Labrador CMS