Annonce
Familie i sorg: Beder om ro
Den legendariske fodboldtræner Sir Alex Ferguson har mistet sin kone, Cathy
Annonce
En stor sorg har ramt den legendariske Manchester United-træner Sir Alex Ferguson.
Hans kone Cathy, der har stået ved hans side i næsten 60 år, er død.
Det skriver flere britiske medier.
Annonce
Cathy Ferguson døde torsdag - hun blev 84 år gammel.
Alex Ferguson mødte Cathy helt tilbage i 1964, da de begge arbejdede på fabrik.
To år efter de mødtes blev de gift og har siden nærmest været uadskillelige.
Dybt berørte
I en meddelelse lyder det fra familien:
"Vi er dybt berørte over Cathys død, og familien beder om privatliv i denne svære tid."
Cathy Ferguson efterlader sig ud over sin mand tre sønner, 12 børnebørn samt et oldebarn.
Cathy Ferguson sov ind i familiens hjem i Cheshire, der ligger sydvest for Manchester.