Filmmand dræbt i ulykke

Omkom i ulykke

Offentliggjort

Chefen for Tyler Perry-filmstudierne, Steve Mensch, er død.

Det skriver blandft andet The Guardian.

Mensch blev dræbt i et flystyrt fredag.

Han var selv pilot på sit eget lille fly og var alene om bord, da flyet af hidtil ukendte årsager styrtede ned omkring klokken 20 fredag aften små 100 kilometer nord for Tampa i Florida.

Flyet styrtede ned på Highway 19, men Mensch var den eneste der kom noget til.

Bekræfter

Hans arbejdsplads bekræfter dødsfaldet.

- Vi er utrolig kede af, at vores kære ven, Steve, er død.

- Det er svært at forestille sig, at han aldrig mere vil gå smilende gennem kontorerne. Vores tanker går til familien, lyder det i en udtalelse fra Tyler Perry-studierne.

Steve Mensch efterlader sig hustruen Danila og tre børn. 

Powered by Labrador CMS