- Godt 'The Crown' stoppede
Gillian Anderson spillede premierminister Margaret Thatcher i den populære serie
Den populære Netflix-serie 'The Crown' stoppede lige på det rigtige tidspunkt.
Det mener skuespiller Gillian Anderson, som havde en yderst fremtrædende rolle i den historiske serie om den britiske kongefamilie og alle dens skærmydsler.
Anderson spillede nemlig på fornemste vis premierminister Margaret Thatcher i serien.
Tæt på
- Serien var ved at komme for tæt på nutiden, siger Gillian Anderson ifølge flere amerikanske medier.
Hun fortsætter: - Det var meget nemmere, da det foregik længere tilbage i tiden, og hvor publikum ikke nødvendigvis havde et direkte forhold til de portrætterede personer.

Seriens fortælling stopper i 2005, og selvom der givetvis er masser af stof at tage fat på nu, så er 'The Crowns' skaber Peter Morgan enig i, at det var tid til at stoppe.
- Jeg har hele tiden ønsket at holde en passende afstand til nutiden, siger Peter Morgan.
22